Gadepræst for unge i Århus

Hej søde
Hvor det bare rigtigt det du skriver. Man skal virkelig tænke over hvilken måde man møder andre mennesker på.
Det er så vigtigt at man behandler alle mennesker med respekt, hvad end de er direktøre eller alkoholikere.
Det er en rigtig god ting at tænke over, i en travl hverdag.

Ja, Kære gadepræst,
det er i mødet mellem mennesker at livet virkelig leves. Og når du skriver om det her på siden, så kommer jeg til at tænke på planlægningsmødet til gadegudstjeneste, som efter pligterne var hurtigt klaret, blev til en rigtig hyggeaften.
En aften hvor flere af os aldrig har mødt hinanden før, men stemningen blir alligevel ok til, at vi kan sidde og drøfte nogle aktuelle samfundsproblemstillinger-netop om den måde vi mennesker er overfor og møder hinanden. Og hvilken gnist kom der ik på den aften-alle har en mening og holdning til sådan noget, og det som ik skulle ha været en alt for sen aften, endte med at trække ud i timer-vi nænnede bare ik at bryde op!
Lige DER, der følte jeg mig levende. Jeg var så fyldt af debatten at der har været livlig aktivitet i mine drømme i nat, og lige præcis fordi vi havde talt om, hvordan er vi overfor vores medmennesker, så nåede jeg på vej mod bussen at standse op i farten, og lytte til hvad et andet menneske stod og spurgte forbipasserende om.
Hun kunne ikke finde banegården, var lige flyttet hertil, og da hun jo snakkede med nogle andre, og jeg gik efter bussen, så ku det nemt ha været en situation, hvor jeg bare havde fortsat.
Men heldigvis stoppede jeg op, og spurgte om hun sku til banegården, og tilbød så at følge hende, da jeg selv ku tage den vej. Og jeg ku bare se, hvordan hendes skuldre faldt lidt ned, og hun takkede meget. Hele vejen forbi domkirken og op ad strøget havde jeg den hygligste samtale med en ung kvinde, som jeg glemte at få navnet på-det var også underordnet-vi var bare to mennesker, som så hinanden, snakkede om alt og intet-også lidt om menneskers væremåde, at da vores veje skiltes, var vi begge blevet beriget på flere områder, end jeg havde forestilliet mig at jeg skulle på vej til en bus....jeg tog glad hjem, og det samme er jeg sikker på at hun gjorde.
Så det er jo ik altid de store ting vi behøver at gøre for at beriges af hinanden....havde turen været lidt længere-hvem ved, så havde det måske været starten på et nyt venskab?
man vinder intet ved at ignorere sine medmennesker, tværtimod er det svært ik at blive beriget, når man tager bladet fra munden og møder de mennesker, som går lige DER-der ved siden af os alle sammen i Århus gader.
Så jeg kan kun støtte dig Anni, i din opfordring til at vi skal møde vores næste-som om det var Jesus "him self"-for det ER det...Jesus er der hvor mennesker er, og vi blir beriget i selvskab med Jesus-det tror jeg ganske simpelt på! )
De bedste hilsner og tak for indlægget gadepræst.
) Randi.