Gadepræst for unge i Århus

Livet er en af de smukkeste ting i vores fantasi og vores overbevisning. Sådan ønsker vi at det skal være og derfor (eller derved) opelsker vi den idé og de begreber, der er forbundet med det.

Men livet er meget mere end smukke tanker og overbevisninger. Set fra mit perspektiv er den egentlige mening med livet ikke at vi skal fødes igen og igen, men blot at vi skal nyde de sekunder som har til låns. Nogle har rigtig mange og andre har desværre meget få. Nydelsen kan være alt fra forelskelse og kærlighed og til små øjeblikke hvor man fyldes af en indre ro midt i en stresset hverdag. Altså... følelser...

At Anni bringer dette meget store emne op syntes jeg er dejligt. Det giver en mulighed for at reflektere lidt over de ting man foretager sig og det livssyn man har. Man stopper op og betragter tingene i et lidt andet perspektiv som man ofte overser.

Alle mennesker har et livssyn og en idé om hvad meningen med livet skal være. Jeg er ikke i position til at give "råd" i denne sammenhænge, men skulle jeg alligevel være så "fræk" at give et videre alligevel, så må det være at sætte dig ned (du sidder der jo alligevel når du læser dette) og skriv et kort indlæg om hvad DU syntes. Ikke så meget for min eller andres skyld, men for din egen.

Tak for muligheden.

/morten

Om livet har en mening?
vi søger i hvert fald tit mening med de ting som sker eller ikke sker i vores liv.
Men om det hele - livet- har haft en mening, det ved vi vel først når vi dør? - er det mon ikke i virkeligheden også det som tit provokere vores nysgerrighed, vores videbegærlighed? Her er et område, hvor ingen mand/kvinde har været i levende live-stedet hvor meningen bor-hvis der var en?!
Det kunne jo være lidt sjovt, at når man når om på den anden side af livets målstreg, og man i sin svæven mellem liv og død tænker "Yes" nu får jeg sandheden at vide, at det først man stødte på var et stort SNYDT-skilt! eller "Det en ommer" eller lign.
Måske er vi også lidt bange for, at vi netop blir snydt. Vi vil da gerne lige ha en forsikring på, at hvis man først kan få svar den dag vi dør, at så ER svaret der også...."Come on Gud-bare afslør lidt?". Sådan har jeg da tit haft det...."Jamen Gud, kan du ik bare fortælle mig i det mindste om jeg får børn?" "Består jeg min eksamen?" eller endnu bedre "Ha, hvis du er med i legen Gud, så skal du sige en lyd....".
men når vi spørger om livets mening, så tror jeg det er fordi vi som mennesker har brug for at gå tilbage til basis-til det sikre-til Gud. At han da så må give svar, på alt det vi ikke magter selv at finde svarene på. det er et basis spørgsmål om tro, viden, og den evige tvivl-men det eneste vi kan gøre er, at forsøge at bevare tilliden til Gud. Tillid til, at han ved bedst, at der måske er en rationel eller åndelig forklaring til, hvorfor vi ikke skal vide noget. Som en forælder der tager ansvar for sit barn, os, som han har sat i denne verden. Hvis vi ved at vores lille søn får mareridt af at se gyserfilm, jamen så beskytter vi ham da også imod det-lige sådan tror jeg vores Far i himmelen passer på os, og dosere vores indsigt til eget og fælles bedste...
men det er jo en evigheds diskussion Kære Anni, så jeg vil stoppe nu...
Måske ved du det? hvad ER meningen med livet kære præst?

Godmorgen,
ja visdom får man ofte under dynen-en af de store meninger med livet er selvfølgelig også, at støtte og deltage i gadepræsteprojektet-men pas på- det er stærkt vanedannende!
MVH Randi

Meningen med livet
Det er et meget stort spørgsmål.
Jeg tror på at Gud kender meningen med vores liv, længe før vi er født. Han har en plan for, hvad han vil bruge os til, og hvad vores liv skal indeholde.
Men ved vi egentlig selv hvad meningen med vores liv er, eller gætter vi bare. Kan man overhovedet vide hvad meningen med livet er, før man når til slutningen, og har tid til at reflektere over det.
Jeg tror livets mening er at levet i nuet, vi skal lave det vi godt kan lide. Og vi skal være sammen med dem vi holder af.
Nogle gange tager man måske livet som en selvfølge. Men pludselig kan det blive revet fra os, før vi ved det. Derfor er det vigtigt at vi hver dag lever livet, og glæder os over det.
Vi skal være taknemmelige over det liv Gud har givet os, og sætte pris på de ting han har planlagt for vores liv.

Nu er det efterhånden, noget tid siden denne blog blev skrevet, men jeg har også lyst til at sige min mening!
Jeg tror, som der står i 1.mosebog, at vores mening med livet er; at vi skal passe på Guds skaberværk. Vi skal pleje den og passe på, og behandle den godt.
Jeg tror også, at meningen med livet er kærligheden! For vi blev skabt i kærlighed, både af vores forældre og vores Gud..
Vi er blevet skabt, med den største kærlighed, at jeg også tror at vores liv også handler om, at give kærlighed til vores medmennesker.. "Vi skal være Guds hænder!", hørte jeg engang en præst sige i sin prædiken, og det er jo rigtig. Vi blev skat i Guds billed, så vi ligner ham. Gud er kærlighed, altså må mening i livet være; at give kærlighed til hinanden, og ikke mindst, kærlighed til vores skaber!

Men hvad så når vi mister? Når man mister den man holder ALLER mest af og som man føler man lever for? Hvordan kan man nogensinde komme til at nyde livet og finde mening med den kæmpe lidelse man skal leve med? Den livsglæde og mod på livet man før havde er fuldstændig væk. Hvorfor tager Gud den fra os ?

Undskyld min hårde tone, men jeg mangler simpelthen bare et SVAR !!!