Gadepræst for unge i Århus

Så er jeg kommet hjem fra Roskilde. Ideen var at jeg ville skrive fra Roskilde festivalen, men ak køen til computeren var lang, og temperaturen over 30 grader i solen, så jeg måtte kapitulere. Men I skal ikke snydes for en fortælling fra Roskilde festivalen.

Ideen er jo, at man, for at komme ind i Stilhedens Katedral, skal have vasket sine tæer. Selve katedralen er faktisk et telt, som du kan se på billedet. Et kæmpe telt. Indenfor er teltet inddelt i små "rum" ved hjælp af planter. Der er nærmest en slags labyrint. I de forskellige rum kan man lave forskellige aktiviteter. Der er et sted, hvor man kan få lidt vand og et stykke brød, et sted, hvor man kan skrive en bøn, et sted, hvor man kan tænke over sig selv som menneske, man kan læse i bøger og læse Peter Madsens tegneserier (Menneskesønnen). Der er altså mulighed for at lave mange ting. Men der er også mulighed for at lægge sig i en sækkestol og slappe af, være til, få sig en lur, nyde freden osv.

Nu ligger teltet jo midt på pladsen tæt ved Orange scene, så derfor vil der aldrig være helt stille inde i teltet, man vil altid kunne høre verden udenfor, men der er alligevel en form for stilhed, der er helt speciel. Stilheden er ikke stille, men verden omkring en bliver rolig, når man er inde i teltet. Det er underligt, for det larmer meget fra festivalen, men teltet forandrer lyden. Gør den stille på sin egen måde.

Det er en gave midt på en festival, hvor der er larm, støv, snavs, øl, bræk, mennesker, sjov og ballade osv. osv. over det hele, at kunne gå ind et sted på bare tæer, uden at være bange for at træde noget op i foden, og sætte sig ned og slappe af i tankerne. Det er en tiltrængt afslapning.

Kommentarer (0)

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar