Ord fra præsten Blog fra gaden Snavsede fødder gir snavset vand
| Snavsede fødder gir snavset vand |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Onsdag, 09. Juli 2008 10:02 | |||
|
Ja, overskriften giver sig selv. Når man har snavsede fødder og vasker dem bliver vandet snavset. Og fødderne bliver rene. Da jeg her i weekenden var på Roskilde festivalen skulle jeg vaske tæer på festival gæster. Til de af jer, der har set Pulp Fiction vil I vide, at det er intimt at skulle vaske et andet menneskes tæer, og det giver en umiddelbar forbindelse mellem gæst og "afvasker". En fed forbindelse, der gør det let at tale om alt muligt. Vi havde fire baljer med vand, så vi kunne vaske tæer på fire personer ad gangen. Så vi sad fire frivillige på rad og række, vaskede tæer og gav massage. Og det var tiltrængt. Der var snavsede, trætte tæer, der trængte til at blive rene for en stund. Det er en lille ting at vaske fødderne på en person. Det tager mellem fem og ti minutter at vaske tæer. Det er ikke længe. Men for den der får rene fødder er det en kæmpe oplevelse. Vi lever i et samfund, hvor det ikke er normalt at vi bader hinanden, medmindre man virkelig ikke selv kan. Det er på en måde et tegn på, at man stadigvæk er selvstændig og rørig, at vi selv kan vaske os. Og de mennesker, der kom på festivalen kunne nemt selv vaske deres tæer. Men de kom alligevel og fik det gjort. Og til tider sad folk i kø i 45 minutter for at få vasket tæer. For det gør en forskel at få vasket sine tæer af et andet menneske. Det er faktisk en gave man får, når et andet menneske, sætter sig ned og vasker ens tæer. Giver sig tid til at få dem rene, masserer dem og tørrer dem igen. Som jeg skrev er det en beskeden handling at være den, der vasker, men for den, der får sine tæer vasket, er det et intenst øjeblik, hvor man faktisk gør sig lidt sårbar. Viser sine tæer med knyster, knuder, vabler, vorter og hård hud - lægger dem i hænderne på et andet menneske, der ikke rynker på næsten, men vasker dem rene. Og fordi det gør en forskel at få rene fødder, føles det som en stor gave. Det er en stor oplevelse, som jeg som vasker også fik foræret ved hver gæst. Tæer blev rene og vandet blev snavset, så vi løb frem og tilbage med spande for at udskifte vandet og sikre os at alle fik lige en oplevelse, de trængte til. Kommentarer (2)
 Skriv kommentar
|
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
| Bed for verden |
| MMS Blog |
| Studentermenigheden ... |
jeg kender kun alt for godt fra mig selv, at når man skriver og det bare flyder der ud af, så får man nogle gange for mange eller for få bogstaver, men morer mig nu alligvel over, at du fik skrevet, at den som vasker fødder ikke rynker på næsten, frem for næsen!! at rynke på næsten, hm... den kan man jo egentlig godt spekulere lidt over.
jeg kan kun alt for godt genkende det du skriver om at vaske andres fødder er meget intimt, grænseoverskridende og sætter folk i en lidt sårbat position. Jeg føler næsten at det er for intimt bare at læse om din oplevelse, ku godt blive lidt lyserød i kinderne.
På samme tid tænker jeg at min reaktion også er typisk, for det du også skriver med, at vi lever i en kultur, hvor man ik sådan vasker hinanden. Det er højest noget som foregår intimt indenfor hjemmets vægge, og måske har vi i vores kultur seksualiseret det, så bare det at tale om det, eller gå ind i et telt på roskilde festival, og få vasket sine tæer er, at overskride sin egen intimsfære. det er faktisk lidt ærgerligt, at det er blevet sådan. vi rør ik ved hinanden, ja nogle gange tør vi knap se på hinanden.
Så når folk har ømme muskler, eller bare trænger til en form for fysisk kontakt med et andet menneske, så søger vi professionelle, for har vi betalt, så er vi mere lige, og har "krav" på ydelsen! i vores berøringsangste samfund er der rig gro mulighed for psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, massører og prostituerede....alt sammen på godt og ondt!
Det er da stof til eftertanke....