


| Du er |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Torsdag, 07. august 2008 21:48 | |||
|
Når jeg hører denne linie kan jeg ikke lade være med at tænke på skønne Laura fra X-faktor, der står og synger den her. Jeg kan ikke hele teksten og kan kun huske "Du er" og "du tog mit hjerte med, pas godt på det, for det har ingen våben med" Jeg ved godt, at det er en kærlighedssang, men for mig siger den så meget andet. Den siger noget om at være menneske. Det vigtigste er nemlig at være. Du er. Jeg vil fortælle om en meget stor oplevelse, jeg havde for et par år siden. Jeg stod nede ved banegården og ventede. Jeg stod og tænke på Gud og meningen med livet. Hvad er det vi skal osv? Så kiggede jeg op og så en Tryg reklame. Et af de der lysskilte. Der skulle stå "Det handler om at være Tryg", men nogle af lysene var gået ud, så der stod kun "handler om at være". Det blinkede og blinkede. Jeg fik kuldegysninger for det er lige hvad det gør. Det handler om at være. Ikke ret meget andet. Vær den du er. Vær som du er. Du er skabt af Gud og han har skabt dig i sit billede og i kærlighed. Så hvis vi kan lytte til vores inderste, kan vi være. Handler om at være. Måske det var tilfældigt at lysene var gået ud, men det er ligegyldigt, for jeg indså at det handlede om at være. Du er.
Kommentarer (4)
![]()
...
skrevet af Anne, august 08, 2008
Det er så rigtigt som det er skrevet.
Man skal være den man er, og ikke som man tror andre synes man skal være. Man skal ikke leve livet som en anden, men være sig selv. Dette kan dog være svært i et samfund, hvor man helst skal passe ind. Men så skal man huske på at man er skabt af Gud til at være den man er. Og han elsker en som den man er. Og Gud har også skabt verden, hvor der er plads til alle. Så HUSK der er plads til alle i samfundet, man behøver ikke lave om på sig selv for at passe ind.
vær den du er
skrevet af Randi, august 11, 2008
"Vær den du er, for du er skabt af Gud, i hans billede, i kærlighed...."
Det er stærke ord, jeg får næsten gåsehud...og på samme tid er det så simpelt-vær den du er? jamen hvordan kan man være andre? Men alligevel så ved jeg jo godt, at rigtig mange mennesker hver dag kæmper i et liv, en verden hvor de knokler for at være en anden end den de er. pakker sig ind i 7 lag make-up, smiler når hjertet græder, stræber efter anerkendelse og succes, som de alt sammen håber giver dem lykke. men de er dømt til at fejle, de som ikke tager sig selv med, ser ind i sig selv, og stiller spørgsmålet "hvem er jeg?", hvad er min opgave i livet? Det er ingen let opgave at finde ud af, hvem er "Jeg", og det er fristende at give op under vejs, bare følge strømmen, lade andre sætte dagsordenen, værdier og politisk ståsted. Men dybest set, så tror jeg på, at vores fornemmeste opgave er, livet igennem at søge efter hvem vi er, hvad havde Gud dog tænkt sig? og hvad kan jeg byde til fællesskabet med den jeg så finder du af jeg er? Skriv kommentar
|
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
| Bed for verden |
| MMS Blog |
| Studentermenigheden ... |
Det handler om, som du selv siger Anni, at være tryg på sig selv om at Gud har skabt hvert et mennesker i hans billed og med den STØRSTE kærlighed. Vi skal være stolte over de fantastiske personligheder, vi vær især har. For det er en gave fra vores far!
Kh Caroline.