Gadepræst for unge i Århus

Her d. 13. september lavede jeg sammen med en masse frivillige en gudstjeneste på Store Torv om tilgivelsen. Det er et emne, der aldrig bliver kedeligt at tale om, for fra tid til anden, kommer vi alle i en situation, hvor det er svært at tilgive.

TIl gudstjeneste opførte vi et skuespil om Den fortabte Søn. Det handler om en søn, der tager sin arv fra faren og derefter bruger alle sine penge. Da pengene er brugt, lever han vildt dårligt og savner livet hos son far. Han vender hjem og faren tager imod ham med åbne arme. MEN hans storebror bliver rigtig sur over, at den dumme bror bare får det hele. Hvem er nu den fortabte søn? Lillebroren, der bruger alt, vender hjem og bliver tilgivet på trods - eller storebroren, der hele tiden har være hjemme, men som ikke kan tilgive sin bror?

Jeg synes selv, at det er den ældste bror. Han kan nemlig ikke tilgive, men lader misundelsen fylde mest i sit liv. Der er situationer, hvor vi som mennesker ikke kan tilgive et andet menneske - fordi de faktisk kke fortjener tilgivelsen. Men sådan er det med tilgivelse - den kommer jo altid, når man ikke fortjener den. Den kommer uventet og overraskende. Derfor er det så stærkt, når vi tilgiver et andet menneske.

Det er tilgivelsens vilkår.

Kommentarer (2)

Svært at tilgive.
skrevet af Caroline Haurum, september 22, 2008

Det kan være rigtig hårdt, og ikke mindst svært at tilgive folk!
Jeg tænker tit på feks. voldssager. Der kan det være rigtig svart at se og forstå, hvorfor vi skal tilgive.
Men vi er jo alle sammen syndere! Vi fortjener alle, at blive tilgivet.. Vi gør alle sammen noget dumt engang imellem..
Hvor ville vi være henne, hvis vi ikke havde tilgivelse fra Gud og vores medmennesker? Så tror jeg, at vi alle ville leve uden noget håb.. Uden nogen fremtid! Vi må huske på: at selv de ondeste mennesker, er Guds børn. og vi skal alle hjælpe dem, med at få øje på Gud og tilgivelsen ved Vor Herre Jesus Kristus, så de kan blive fri, for de syndige liv!

Læs 2 korinterbrev, kap 2, vers 6-11

...
skrevet af Anni Louise Albæk, september 23, 2008

Caroline: Det er ikke til at tænke på, hvor vi ville være uden tilgivelse. Der findes jo ikke et menneske, der ikke på et eller andet tidspunkt laver noget, der skal tilgives. Det kan være alt fra behandle en klassekammerat dårligt til at råbe af sine forældre. Vi er ikke perfekte, men vi er elske alligevel - som dem vi er.
Og når vi ikke selv kan tilgive et andet menneske, er Gud heldigvis så stor, at vi kan bede ham, at tilgive og elske på vores vegne. Når vi ikke selv magter det - for vi er jo kun mennesker - så tager Gud over.

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar