• Increase font size
  • Decrease font size
  • Default font size
Forside Ord fra præsten Blog fra gaden Tiggere i byen
Tiggere i byen
Skrevet af Anni Louise Albæk   
Tirsdag, 28. oktober 2008 15:45

Da jeg voksede op, kunne jeg ikke forestille mig, hvordan fattigdom så ud. Jeg voksede godtnok op i en familie med få penge, men jeg manglede aldrig noget - set i bakspejlet. Dengang manglede jeg med sikkehed alt muligt. Men jeg troede, da jeg var barn, at det kun var i andre lande, der var virkelig fattige mennesker.

Derfor var det et chok for mig at se, at der for nogle år tilbage, begyndte at komme tiggere til Danmark. Du kan finde dem i Århus'  gader, siddende på deres knæ med en hat i hånden. Engang imellem har de et tæppe, som de knæler på, men jeg er ikke sikker på, at det hjælper ret meget.

Jeg stødte på sådan en mand i dag. Jeg har hørt en masse historier om, at der er bagmænd og at man ikke skal give dem penge, og derved støtte disse bagmænd. Iøvrigt er det forbudt at tigge i Danmark.

Men i dag valgte jeg altså at give til manden, der sad på knæ. Jeg gav ham to kroner, da jeg gik forbi. Jeg fik øjenkontakt med ham, og han kiggede på mig. Han kiggede på mig, og takkede for to kroner. Det er ikke meget, man kan få for to kroner, men han takkede mig alligevel.

Det var en oplevelse, der rørte mig dybt. Hvis man ser bort fra, at der måske er bagmænd, så mødte jeg en mand. Et voksent menneske - han var nok en 40-50 år - der på en regnfuld tirsdag satte sig på sine knæ. Det er en hård stilling at være i længere tid ad gangen, og det gør med sikkerhed ondt i hele kroppen. Men her knælede han med en hat i hånden og håbede på at få lidt penge ud af det.

Det med at knæle er noget, vi også gør i kirken. Det gør vi ved nadveren. Der gør vi det sammen, og idet vi knæler bliver alle forskelle udvisket. Vi er alle ens, vi er alle ligeværdige. Det er forunderligt. I nadverene er vi alle mennesker for Gud - alle lige elsket.

Men når en mand knæler på gågaden i Århus, så er han ikke ligeværdig med os. Så knæler han for dem, der går forbi,og gør sig mindre end andre. Han er fysisk mindre og man kigger automatisk ned på ham. Men han får også en mindre værdi som menneske. Og det gør han, ved de hundrede af mennesker, der går forbi ham uden at ænse han eksistens. De kigger forlegent eller ligeglad væk. De vil ikke se sådan en mand, vil ikke forholde sig til ham. Han holder op med at være et menneske - man går bare forbi ham. Han mister sin værdi som menneske.

Det er uværdigt for et menneske at skulle sætte sig selv i sådan et situation. Det ødelægger et menneske, giver det ar og ændrer den måde man ser på sig selv på. Man er ikke den samme efter. Man bliver ødelagt i hjertet og sjælen. Man mister værdi i sine egne øjne.

Det var sådanne mennesker Jesus kom til, da han levede. Det er sådanne mennesker Gud sender sin kærlighed til. For ikke et eneste menneske på denne jord, skal føle at det mister værdi som menneske. Vi er værdifulde - det kan der ikke laves om på, men vi kan føle, at værdien mindskes. Vi kan blive ødelagte.

Det er også vores ansvar at vise mennesker, at de er mennesker - ligeværdige med en selv. Vise dem, at de bliver set. Vise dem, at de betyder noget. Vise dem, at de ikke er usynlige. Vise dem, at de er mennesker. Det er vores ansvar.

Vi skal møde alle, tiggere, hjemløse, bander, snobber, gamle, unge, høje, lave, dumme, søde som mennesker. Som mennesker, der alle er værdifulde og elsket af Gud.

Det begyder NU!

Kommentarer (4)Add Comment
Mister helt stemmen!
skrevet af Caroline Haurum, oktober 28, 2008
Hold da helt op! Her fik du virkelig, åbnet mine øjne!
Har det på samme måde, som sikkert mange andre har når de ser tiggere, man kigger væk og går forbi, uden at bare give ham det mindste blik.. Det er som om, man egentlig får ét chok! Jeg synes det er så mærkelig, at se sådan én stakkel i mine øjne ikke have penge til ét måltid mad.. Jeg kigger væk, fordi jeg på én måde skammer mig så meget!
Man går og bruger pengene, dag ud og dag ind! Mens andre ikke engang har, til ét måltid mad.. Vi smider mad ud, køber nyt tøj osv osv.. Så kan man vel godt give to kroner til sådan ét menneske ikke? Vi skal jo huske, at vi er Guds hænder, der skal pleje og hjælpe mennesker,både i glæde og i nød! smilies/cheesy.gif
...
skrevet af Anni Louise Albæk, oktober 30, 2008
Hej Caroline

Jeg er glad for, at ud synes om det jeg skrev, og at det åbnede dine øjne. For man kigger nemlig væk, som du siger. Det er langt det nemmeste at gøre, men kristendommen er ikke altid nem. Ofte provokerer den os og rykker os ud af vores comfort zone....
organiserede tiggere
skrevet af Nick Vengsgaard, november 12, 2008
Det er altså ikke bare historier om bagmænd og organisering af tiggere i Århus - det er den rene og skindbarlige sandhed. I udlandet kan du se de samme mennesker fra østlandene arbejde - med den forskel at dér tør de osse bruge (til lejligheden) udsultede børn.

kh

Nick
Gadetigger væk fra byen NU
skrevet af Jakob, maj 20, 2010
De udelanske gadetigger er ved at være for meget.
nogle har købt en masse ederkopper hos fætter BR til 30kr stykket og går et styk væk og sælger dem til ca 40 50 stk og det er ulovligt gade handel.
Andre begår lommetyveri og nogle sidder og spiller på harmonika, violiner og det lyder forfærligt.

Her er opfordringen GI DEM IKKE PENGE, GI DEM AFFALD I STEDET FOR så skrider de måske hjem igen

Skriv kommentar
quote
bold
italicize
underline
strike
url
image
quote
quote
smile
wink
laugh
grin
angry
sad
shocked
cool
tongue
kiss
cry
smaller | bigger

security code
Indtast de viste karakterer


busy
Senest opdateret: Tirsdag, 28. oktober 2008 15:46
 

Gadepræstens blog

 

Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden. 

Kommentarer

Bed for verden
Jeg troede nu at st. bededag "blot" var en samling...
MMS Blog
The personal loans suppose to be useful for guys, ...
Studentermenigheden ...
http://www.fodboldstovler-billige.com Skoene, som ...

SMS-nyt

Få nyheder på din mobil