Ord fra præsten Blog fra gaden Tro i Praksis
| Tro i Praksis |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Tirsdag, 24. marts 2009 10:49 | |||
|
I Påsken skal jeg undervise en gruppe unge voksne i “Tro i praksis”. Det handler om, hvordan man som menneske kan omsætte det man hører og læser til handlinger i livet. Jeg har haft mange tanker om, hvordan jeg skulle gøre det, for hvordan taler man lige om tro i praksis? Umiddelbart kan det give mange danskere gåsehud. Bare tanken - ikke blot det, at nogle vil leve deres tro ud, men også det, at nogle mennesker vil tale om deres tro. De fleste får tanker til Hans Kirks Fiskerne eller får tanker til ekstreme grupper, der vil tvinge frie mennesker. Der er mange reaktioner på det at tro i praksis. Men sådan er det ikke alle steder i verden. Jeg har rejst i Indien med Vestens Unge (Ikon & Danmission projekt), og derude ser man religion på en helt anden måde. Religion fylder i det offentlige, og i folks bevidsthed. Når man møder en fremmed, begynder man med at fortælle om sit trosliv. Det fortæller nemlig noget om, hvem man er; hvor vi her i landet fortæller, hvad vi laver - fortæller om vores job. Men derude er det troen, den personlige udvikling, meditationen der er afgørende. Og det gælder alle fra taxachauffør til butiksejer. Alle som en fortæller fremmede om deres tro, og hvordan de realisere den. Det er meget fremmed for os her i landet. Faktisk så fremmed at vi nogle gange bliver lidt utrygge ved folk, der viser deres tro. Vi er vant til, at det er noget privat, noget vi slet ikke taler og noget som kun de specielt frelste praler med. Tro er privat, kunne man fristes til at sige. Men tro må være alt andet end privat, for et liv der ikke bliver levet i den tro, man har, er slet ikke en tro. Da er det blot som en god bog, man underholder sig med. Tro må altid være en del af livet. Og det er slet ikke så dumt. Der er mange, der måske frygter, at blive tvunget til at tro. Men det ligger i troens natur, at den ikke kan tvinge mennesker, men må altid være fri. Det er vores valg som mennesker, at vi kan vælge at tro eller ej (den frie vilje), og derfor kan et menneske ikke tvinge et andet til at tro. Det at leve sin tro ud, handler heller om at vise sig som et “bedre” menneske, være mere “frelst” end andre, eller være så sikker på sin sandhed, at man bliver overlegen. Tro handler om alt andet end det. Tro handler om at møde den fremmede som et med-menneske og ikke som en fremmed. Tro handler om at være menneske for det menneske, man møder. Tro handler om, at vi vil hinanden noget som mennesker. Tro handler om, at man ikke lader sin fordomme eller frygt tale først, men lader det menneske man møder få taletid. Tro i praksis er ikke skræmmende. Det har det aldrig været, hvis det har rødder i den kærlighed, der burde lede alle mennesker - troende, som ikke troende. Tro er skræmmende, når det har rødder i had, men så er det ikke længere tro, men blot en undskyldning for en uhyrlig opførsel. Hmm - jeg tror det nok skal gå, når jeg skal tale om tro i praksis.
En præst i praksis Kommentarer (2)
 Skriv kommentar
|
|||
| Senest opdateret: Tirsdag, 24. marts 2009 16:54 |
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
| Bed for verden |
| MMS Blog |
| Studentermenigheden ... |
sikke en fin betragtning. heldigt at vi er enige om at tro skal leves og ikke læses! (i hvert fald ik udelukkende).
og sikke et fint og fromt billede af dig!