Gadepræst for unge i Århus

Jeg sidder alene på mit kontor en lørdag eftermiddag. Om kort tid vil det myldre ind med mennesker, der skal gøre klar til Natkirken i aften. Det er en blandet flok. Nogle sidder i menighedsrådet ved Vor Frue, andre er frivillige ved mig, og andre igen kommer fordi det giver mening at mødes med andre. Det giver især mening at mødes omkring natkirken.

Jeg har skrevet en del om natkirken på min blog på det seneste, mest fordi Kirken på Gaden, dvs. mig som gadepræst og de frivillige, havde ansvaret for an natkirke i februar. Det var en rigtig god oplevelse, og der er noget forunderligt ved at være i en kirke ved nattetide.

De fleste kommer i kirken til højtider. Når det er jul eller påske. Andre bruger den til markeringer i deres familie, såsom bryllupper eller begravelser. Der er mange anledninger til at komme i kirke, men tit sker det, at man kun kommer, når der en bestemt grund til det. Og så går man glip af kirken på en helt anden måde. Nemlig som når man f.eks. laver en natkirke.

Det er altså en fantastisk måde at være i kirke på. Der er ingen, der fortæller en, at man skal rejse sig eller sidde ned - man kan gøre som man vil. Der er mulighed for at sidde i ro med sine tanker. Det er næsten en ukendt situation i dag, for for alle steder, hvor vi kommer, er der mennesker, man skal tale med, give beskeder - og er der ikke mennesker er der emails, der skal svares på og der er sms der venter. Der er nok af "andet", man kan tage sig til.

Ind i sådan en hverdag kan det være rart at vide, at der faktisk er et sted, hvor man kan få ro. Og rummet i kirken giver en ramme, hvor der er plads til tanker og følelser. Der er plads til en, som man er - uden at man skal præstere. Og kan man ikke holde roen ud, kan man gå rundt.

Der var engang en kvinde, der fortalte mig, at Gud altid ville give en det, man har brug for. Det mærker man i natkirken.

Kommentarer (0)

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar