Gadepræst for unge i Århus

Har vi som mennesker krav på at være lykkelige? Kan vi forvente et liv i lykke, og er vi mislykkedes, hvis vi ikke får det? Vi lever i dag i en kultur, hvor man på det nærmeste forventer at være lykkelig. Lykken er vores, og vi vil have den.

Der er ingen tvivl om, at man som menneske kan gøre meget for at få et godt liv. Vi har mulighed for at handle, så basis for vores liv bliver bedre. Vi kan fx ændre de fysiske rammer, såsom bolig, møbler, arbejde osv. Eller vi kan tilbringe mere (eller mindre) tid sammen med familien og venner. VI kan med andre ord handle så udgangspunktet for et godt liv bliver optimeret.

Men gør det os lykkelige? Vi lever i et samfund med stor vægt på individets handlemuligheder, og vi er givet en masse forskellige muligheder. Men medaljen har altid en bagside. Faren er, at vi lægger alle livets facetter i vores muligheds magt. Vi tror, at vi kan alt i livet, det handler blot om at handle rigtigt. Og arter livet sig ikke som vi ønsker, er ansvaret dermed også nemt at placere – nemlig på individet. Hvis du ikke er lykkelig, har du ikke gjort det godt nok. Lykken bliver et mål man ved egen hjælp og indsats kan nå. Vi er ansvarlige for lykken.

Det er en hård dom og et tungt åg at lægge på et menneskes skuldre. For livet er ikke altid lykkeligt. Vi kan ikke forvente at lykken kommer, bare vi bestiller den. Det ligger ikke livet, at vi bare kan beslutte os for at vi skal være lykkelige, eller vi kan tænke os til lykken. Vi kan have et lyst sind, der gør livet nemmere, men vi kan ikke tænke os til lykken. Og det kan vi ikke, fordi livet ikke giver garantier. Selv om vi forsøger med alle vore kræfter at tænke lykken frem, så sker der jo stadigvæk meningsløse ting i vores liv. Vi oplever stadigvæk sorg, svigt, sygdom og lidelse. Det er nu engang en del af livet! Det kan vi ikke tænke os fra. Vi kan ikke beskytte os fra livet, men vi bliver nødt til at leve det, som det nu engang er. Og med indbefatter også alt det, der ikke er lyst og positivt. Vi skal ikke forsage det der gør ondt , men tage det som en del af livet.

Når man netop forsøger at forsage det smertefulde i livet, bliver det et endnu større chok, når vi så møder det. Det bliver nærmest naturstidigt, og vores mening med livet forsvinder. Vi forventer at lykken er en fast del af livet, og bliver vippet af pinden, når det ikke forholder sig sådan. Lykken kan der ikke gøres krav på – den bliver givet os, hvis den kommer forbi.

Livet sker for os alle, og vi kan ikke sikre os mod lidelse.  Vi kan kun håbe på lykken og være taknemmelige, når den kommer forbi.

Kommentarer (1)

så sandt så...
skrevet af Randi, april 15, 2009

Hej Anni,
det er nogle meget fine betragtninger du gør dig, og jeg er da heller ik uenig. Lykke er vel mere noget man oplever i øjeblikke af livet, at kortere eller længere varighed. Jeg tror ik på, at noget menneske er i konstant lykke, med mindre de bruger farlig kemi, og hvilken lykke er det mon sÅ+ til låns!
Men jeg tror man kan blive LYKKELIGERE, ved at glæde sig over de små gode ting der sker i hverdagen. turde give ting værdi, som man er kommet til at tage for givet. Hilse på fuglen i busken, og glæde dig over, at den igen i år, har fået lavet en flot rede. Eller turde se naboen i øjnene og hilse...eller når man selv bekalger sig, for hvem kan sige sig fri for det, så også får livet vendt på hovedet, og SER alt det man har og får givet hver dag....

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar