Ord fra præsten Blog fra gaden Tilfældigt møde #2
| Tilfældigt møde #2 |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Fredag, 08. maj 2009 17:56 | |||
|
 Jeg bliver ved med de møder - og man kan sige, at det også er grunden til jeg er GADE-præst. Men her den anden dag kørte i taxa med et meget interessant menneske. En mand, der oprindeligt kom fra Somalia, og som var bekendende muslim. Vi kom til at tale om tro, og han havde nogle meget interessante betragtninger - bl.a. den at man som troende ikke måtte røre alkohol. Det er jo fornuftigt nok, hvis man ikke kan styre det; men gør mange gudstjenester i Danmark svære at gå til, idet vi får vin til nadveren. Det kolliderer i al fald med hans holdninger. Spørgsmålet er hvornår man er en god troende - hvornår gør man nok, og kan man overhovedet gøre nok? Giver det mening at tale om at være en god troende, eller skal man blot lægge alt i Guds hænder??!!  Kommentarer (2)
... skrevet af Anni Louise Albæk, maj 20, 2009
Hvis man antager at alle mennesker altid forsøger at gøre deres bedste, hvad jeg nu også tror vi langt hen af vejen gør, så er vi altid de bedste troende vi kan være. Det giver god mening. Og jeg tror faktisk ikke, at vi gennem ritualer kan gøre noget for Gud, som han ikke selv kan. Vi kan give vores liv og forsøge at leve i kærlighed - det er hvad vi kan, og forsøger vi det, er Gud tilfreds (håber jeg). Jeg tror at regler er til for vores skyld, så vi kan få fokus på det vigtige i livet, men de er ikke til for Guds skyld. Han klarer sig nok endda
 Skriv kommentar
|
|||
| Senest opdateret: Fredag, 08. maj 2009 17:56 |
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
| Bed for verden |
| MMS Blog |
| Studentermenigheden ... |
jamen det er jo det evige spørgsmål. I virkeligheden kan vi vel ik svare på, da vi ik VED det, så det må blive op til den individuelle TRO. Og jeg tror, at vi som mennesker overfor Gud, er forpligtet til at gøre det bedste for os selv, og vores medmennesker. Vi kan ik bare smide hele bøtten over På Gud, og tænke at det nok går af sig selv....
tilgengæld er vi der jo heller ik HVER gang vi burde være der for vores medmennesker. Vi overser dem, som ligger lige for vore fødder, og folks problemer kan være "ubelejlige" for os, sådan at vi måske prioritere et egoistisk mål frem for eller ligefrem på bekostning af vores medmenneske. Vi er og kan ik være perfekte, og her kommer tro og troen på tilgivelse ind-HER giver det for mig mening at være et kristen troende menneske, fordi JEG blir nødt til at tro på, at jeg kan søge tilgivelse, når jeg overser mine medmennesker. Og at mine medmennsker og je selv, kan søge Guds kærlighed og omsorg, når de/jeg overses af andre.
Men jeg tror på at Gud forventer jeg gør mit bedste, nogle gange er MIT bedste ikke godt nok, og så er det rart at vide, at man kan lægge det i Guds hænder. Nogle gange svigter jeg, fordi jeg er optaget af mig selv, og ikke VIL se mine medmennesker. Andre gange, så må jeg bare konstatere at :Shit happens....Livet sker på godt og ondt, men at det er en trøst, at de svære skridt i livet trods alt ikke vandres alene....selvom de kan FØLES ensomme!
Så for min skyld, så kan folk drikke al den alkohol de selv finder forsvarligt, spise i fasteperioden, for jeg tror ikke vi kan GØRE mere eller mindre for at fortjene Guds kærlighed-vi har hele tiden haft den, vi skal blot VÆLGE at tage imod den.