Gadepræst for unge i Århus

Det moderne menneske er en fascinerende størrelse - et produkt af en udvikling, hvor individet skulle tænke og handle frit. Et menneske, der ikke er slave af noget, og kan tænke for sig selv uden frygt.  Det moderne menneske er med andre ord det bedste af det bedste indtil videre, og også noget man kan være stolt af. For det er en måde at leve på, hvor enhvert menneske har krav på frihed.

Men medaljen har en bagside, som en medalje altid har.  Vi lever i en verden, hvor vores muligheder er uanede. Og vi har alle ret til at gribe de chancer livet byder os, men mere end det, har vi ret til at skabe chancer, der ikke før var til i vores liv. Det kan synes som et slaraffenland af livschancer. Johannes Møllehave siger i sin seneste bog “Det ender godt”, at vi mennesker har en tendes til at fylde vores liv med muligheder, vi slet ikke har tid til at tage. Deri tager Johannes Møllehave fat i et væsentligt problem, for ganske rigtigt så fylder vi livet med muligheder. Vi jager efter et liv, der kan give os den mening og det indhold, vi selv har sat os for, at et liv skal have. Det bliver en endeløs række af mål, der skal nåes, og gerne til tiden. Som et slaraffenland fra Pinocchio, bliver nydelsen til en straf.

Mål. det skal man have. “Hvilke mål har du for dit liv?”  ”Hvad vil du gerne opnå?”  Spørgsmålene regner ned, og det gælder om at have et svar klar. Det er som om vi lever i en tid, hvor det menneske, der ikke har et mål, ej heller har så meget værdi som de målbevidste. Et liv uden mål er ikke et liv, kan man næsten høre der bliver sagt. Men det at være mål-”løs” betyder ikke, at livet er uden indhold. Et liv kan være fyldt med drømme, der ikke nødvendigvis skal gøres til et mål. Et liv, der bliver levet, kan være mål nok i sig selv, uden man skal lægge en jagt efter livet ned over det.

En anden bagsiden af medaljen er det liv, hvor man ikke når målet. Og spørgsmålet må derfor lyde: hvem er ansvarlig, når man ikke når sit mål? Når livet ikke blev, som man gerne ville have det? Svaret ligger lige for, hvis man tager hele den moderne tanke til indtægt - det er nemlig individet selv. Bliver dit liv ikke, som du gerne vil have det, er der kun dig selv at stille til regnskab for det. Livsansvaret ligger på den enkelte. Nu er det jo rigtigt, at vi mennesker kan gøre uhyre meget  i forhold til at skabe det liv, vi gerne vil have. Og selvfølgelig har vi et ansvar overfor livet og den måde vi vælger at leve det på. Det er selvindlysende, men problemet opstår i det øjeblik, vi kommer i situationer, hvor vi ikke har magt over livet. Hvor der sker hændelser, som vi ikke kunne forudse, ikke kunne undgå og ikke kunne komme væk fra. Hændelser, der trods alle vores anstrengelser, rører ved vores liv, og måske ændrer det. Hvem skal så stå til ansvar? Faren er at man giver sig selv den skyld, og dermed bebrejder sig selv for noget, man ikke havde magt over. Man tager med andre ord et ansvar, der ikke tilhørte en.

Der opstår situationer i liver, hvor vi står magtesløse tilbage, og hvor vi føler, at vi ikke gjorde livet godt nok, eller hvor vi føler at vi ikke forsøgte nok. Og i de situationer, må vi smide tankerne om det moderne menneske ud for et øjeblik, og indse, at vi ikke kan alting. Livet vil ske for os, og livet er ikke synderligt retfærdigt. Ulykker, sorg osv. sker for de fleste, hvor mange mål de så end har opnået. Livet kan ikke være en jagt i alle henseender, og til tider må vi lægge den tanke til side, og stå midt i livet, som det er.

I en kristen sammenhæng ville jeg sige, at midt i den meningløshed, der kan opstå, når vi indser, at vi ikke har magt over alt, der kan vi stole på, at der er en Gud, der er med os. At vi ikke er alene i magtesløsheden, og for det menneske, der har stået der, kan det være en stor lettelse at vide sig husket. I kraft af mit embede møder jeg mange mennsker hvor hvem denne vished, gør en forskel, om de så er kristne eller ej. For lige i den situation, kan det være nok  at man ved, at man ikke er helt alene, om det er så er det andet menneskes tilstedeværelse eller Guds, der gør en forskel, så gør det en forskel.

Kommentarer (0)

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar