Gadepræst for unge i Århus

Skrevet af Heidi S. Christensen - frivillig i KPG

Var livet en dans på roser,

mon alt da var bedre end nu,

hvis ej der var noget at kæmpe for

hvad var da vel jeg og du...

Sådan lyder et af versene i den sang der hedder "jeg elsker den brogede verden", og lige præcis dette vers har fået mig til at tænke lidt over livet...

Vi ved det godt alle sammen.... Livet er ikke altid en dans på roser....Mange gange ville vi ønske at det var ... At livet bare kørte derud af uden de store problemer... Men sådan er livet bare ikke altid...

Jeg tænker, at livet nogle gange er en mærkelig størrelse. For det meste er livet jo dejligt, men alligevel står vi mange gange i situationer, hvor livet gør ondt, hvor livet er en kamp, hvor tingene ikke fungerer og føles uretfærdiger og hvor vi har svært ved at se en løsning på problemerne. Ofte forstår vi ikke hvorfor det skal være så svært at være menneske, og hvorfor vi skal rammes af sorg og ulykke... Men sådan er livet også... Livet er ikke altid en dans på roser, og det er måske godt nokr at det ikke er det. For hvis ikke der var noget at kæmpe for, så ville vi vel ikke være dem vi er?

Det er ofte i de perioder af vores liv, hvor vi har det svært, at vi lærer os selv at kende, det er her vi udvikler os. Det er i de perioderr hvor vi har det sværtr at vi er nødt til at søge nye veje og bruge nye sider af os selv. I de perioder har vi ofte en masse følelser som vi har svært ved at holde styr på og som vi gerne vil af med i en vældig fart.

Og mon ikke vi har alle stået der hvor vi har været frustreret over livets kampe, og følt at vi ikke kunne komme nogen vegne. I de her situationer vil vi rigtig gerne finde en løsning på problemet lige med det samme, så vi kan komme videre i livet. Men sådan går det for det meste ikke, tingene går for det meste ALT for langsomt synes vi og det kan ofte være vildt frustrerende.

Jeg har også mange gange stået i situationer hvor jeg har været frustreret over at det gik alt for langsom med at finde en løsning på problemet. Jeg har mange gange gerne villet handle på tingene og få det svære til at gå over i en vældig fart, men det er sjældent lykkes efter hensigten, i hvert fald ikke i det tempo jeg kunne ønske mig og det har ofte været anledning til stor irritation. Sådan har det været i rigtig mange situationer, men så kom jeg på et tidspunkt til at tale med en kvinde som gav mig svaret på hvorfor det sjældent lykkedes, det hun sagde var

Følelser og fornuft følges ikke altid ad... Husk at det fornuften ønsker at gøre, ikke altid sker, fordi følelserne endnu ikke har nået at følge med. Følelserne kører i deres helt eget tempo, et tempo som vi ofte synes er alt for langsomt, men vi kan ikke ændre ret meget på det. Vore følelser går deres egne veje – så der er ikke andet at sige end... giv tid...

Fornuften ønsker at få det svære til at forsvinde, men følelserne siger noget ganske andet... og det er uden tvivl følelserne der har det sidste ord... det er svært med hovedet og fornuften at ændre på noget uden at have følelserne med...

Så giv dig selv lov til at være der hvor du er i livet... giv dig tid til at finde din vej gennem det svære... for vejen findes et sted og du skal nok finde den på et tidspunkt men følelserne er nød til at kunne følge med...