Ord fra præsten Blog fra gaden Hvem er bænkene til?
| Hvem er bænkene til? |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Onsdag, 29. Juli 2009 10:20 | |||
|
I Århus er der i disse dage nogle bænke opstillet, som er ganske umulige at sidde på. Der er bl.a. denne her bænk, der kræver at man er et godt stykke over gennemsnitshøjden. Men disse bænke satte mine tanker i gang, for hvem er bænkene til? Der har i Århus længe været en debat om de hjemløse, drankerne og nakomanerne, der "overtog" bænkene, og gjorde at "andre" ikke kunne sidde på dem. Derfor fjernede man mange bænke, så man kunne undgå dette problem. Bænken Der findes et udtryk om "manden på bænken". Bænken er udtrykket for det menneske, der ikke har arbejde, det menneske der ikke har andet at lave end at sidde på en bænk, det menneske der ikke har styr på livet - det menneske hvor livet ikke gik som det skulle. Og mange bryder sig ikke om være vidne til sådanne liv. Det gør ondt i sjælen at se på dem, der fik et liv, så langt fra ens eget. Det konfronterer os med vores egen drømme, vores egen håb for fremtiden, og måske også frygten for at ende der - på bænken. Vi vender os om og kigger den anden vej. "Uf, dur ikke - væk. Fjern bænken, fjern problemet". Men alt dette handler ikke om en bænk på en vej. Eller om hvem, der kan tillade sig at sidde på en offentlig bænk, for det kan vi vel alle. Nej, det handler om, at andres liv påvirker os. For i mødet med manden på bænken møder vi også vores egne fordomme om andre. Vi opdager, at vi ikke selv er de "fine" mennesker, vi ønsker at være, men at vi måske ligefrem væmmes ved lugten af snavs. Vi opdager, at vi bare selv er mennesker. Selvfølgelig er verden ikke sort/hvid som jeg beskriver den, men det er dog et stykke af virkeligheden. At mange mener bænkene ikke er for alle mennesker, men kun de mennesker, der ligner en selv - for da skal vi ikke forholde os til noget. Så lav endelig bænkene høje, så manden på bænken må gå et andet sted hen for at sidde. Men hvem sidder da på bænken??!!! En bænk for alle Og her kunne jeg tale om med-menneskelig ansvar, næstekærlighed og mødet med den fremmede, men lader være for nu. For ordene kan blive for mange og store, og første skridt er en verden, hvor man deler bænken med hinanden. Det er første skridt.
Kommentarer (4)
...
skrevet af Anette Nielsen, september 04, 2009
Kom forbi en af de bænke, der er formet som et V - altså lissom knækket ned på midten - og der lå én og sov. Så de lader sig altså ikke sådan kue - heldigvis - men om det var behageligt ved jeg nu ikke :-)
Skriv kommentar
|
|||
| Senest opdateret: Torsdag, 03. september 2009 09:11 |
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
Jeg ved heller ikke hvem der stod bag, men mon ikke de ved det på kommunen? 
det virker da fuldstændigt absourd at man har fjernet bænke i bybilledet, fordi nogle har klaget over at de hjemløse ligesom "besidder" dem....min første tanke da jeg læste det var, jamen så sætter man vel bare mange flere op, så alle kan få en siddeplads om nødvendigt....det ville være logisk for mig. Det jo ik sådan at 20 ekstra bænke avler 40 ekstra hjemløse...
Men istedet vælger man at gøre alle til taberne-nu skal ingen sidde ned...nu må de hjemløse så sidde og ligge på jorden, og de som tager en lang bytur kan ikke hvile de trætte ben!? Hvem vinder i den situation??
Jeg vil ikke engang tænke, at de som har vovet at klage over denne "utidige" adfærd fra hjemløse har vundet. For det første får de heller ingen siddeplads. (hvilket de måske har været ligeglade med fra start, men blot ik ønske de hjemløse sku være der?). Men jeg mener ligesom jeg fornemmer er din holdning Anni, heller ikke at de vinder ved at blive skånet for synet af den del af sandheden! At mennesker i Danmark lever på gaden, at mennesker har det skidt, at ik alle er en succes i samfundets øjne...
tænk hvad der ku være endnu mere provokerende?? Måske at den hjemløse ligefrem havde VALGT at være hjemløs, havde VALGT ik at følge normerne for det rigtige liv??
Måske skulle vi lade os inspirere af de hjemløse, om ik andet til at tænke og filosofere over, hvilke valg der er de vigtige i vores liv.
Desuden er de bænke som bliver brugt af hjemløse sjældent helt fyldt op, tror nok at folk med tilpas trætte ben, vil kunne få en plads ved siden af manden på gaden. Måske får man endda et smil? eller en god anekdote fra et liv, som har set helt anderledes ud end ens eget....man kan lære meget af blot at lytte, se eller være til stede med andre mennesker.
Basta-det er MIN holdning.