Gadepræst for unge i Århus

 Det er noget man ofte hører - at man skal tage sig tid til det ene og det andet.

I festugen 09 skal jeg i et samarbejde med IKON afholde en natkirke i Vor Frue Kirke. Temaet for den bliver "Din tid - Guds tid". Det fik mig tænke på tiden, for tid er noget, vi bruger meget energi på.

Vi bruger tid på at planlægge vores tid, på at tale om tiden, tage sig tid og ønske sig mere tid. Tid fylder - og tid tager tid. Vi lever i et samfund, hvor tid er penge. Man skal udnytte sin tid. Og når man har fri-tid, skal det være fritid med værdi.

Men spørgsmålene må lyde - kan man tage tiden? Kan man holde tiden? Er tiden noget, vi ejer?

I vores liv kan tiden synes kort. Vi skal nå en masse i løbet af en dag. Vi farer afsted til det ene og det andet, og bruger af tiden. De fleste af os har en fornemmelse af, at tid er kostbart - vi har kun dette ene liv, så vi må hellere lade det tælle.

Guds tid

Men i Guds øjne er tid noget andet. Gud har været til altid. I hans optik, kan man kun forestille sig, at tiden må synes uendelig. Og alligevel valgte Han at lade tiden tælle. Det skete, da Han sendte sin søn ned på jorden for at leve et helt almindeligt liv som menneske. Pludselig var Gud en del af vores verden og underlagt den - Jesus fik børnesygdomme, var glad og ked af det og endte sin tid på jorden med at dø, som alle vi andre også skal en dag. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan Gud må have følt, da Han underlagde sig selv tiden med en begyndelse og ende. Gud, der ikke selv har en begyndelse og slutning, fik en.

Din tid

Tid er, sagt med en klichee, til låns. Vi ejer ikke tiden, vi kan ikke tage den og holde den i hænderne. Vi kan ikke gøre tiden længere eller kortere. Tiden er der bare. Og vi kan ikke undgå den. Den giver os en begyndelse og en slutning her på jorden. Og når vores tid er slut, begynder Guds tid. Hvad der sker i Guds tid kan vi kun gisne om - vi ved det ikke. Men vi ved, at Guds tid er langt mere kostbar end vi kan forestille os.

Og hvad gør man så med tiden her, vi låner nu? Vi forsøger at lade være med at eje den, og fjerner blikket fra uret og flytter det hen mod det menneske, vi møder på vores vej gennem livet. Vejen gennem livet går af sig selv, men mødet med næsten er vores.  

Kommentarer (0)

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar