Ord fra præsten Blog fra gaden Når ensomheden tager over
| Når ensomheden tager over |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Torsdag, 17. september 2009 14:45 | |||
|
Jeg fik for nyligt et spørgsmål, der lød, hvorfor vi føler os ensomme. Det er et godt spørgsmål, og måske netop derfor er det svært at give et svar på. For hvorfor er det lige, at vi mennesker alle føler os ensomme? Det kan være svært at begribe, at alle har prøvet at være ensomme, for netop når man føler sig alene, har man sværest ved at se, at andre også har det sådan. Vi ser kun de andres facader, der kan være blanke som stål og uigennembrydelige. De er perfekte og klarer livet perfekt, hvor man selv føler, at man står som modsætning til det liv. Derfor kan det være uhyre svært at tro på, at disse også mærke ensomheden gribe om sjælen. Men sådan er det. Man kan ikke undgå at leve uden at mærke ensomheden på et tidspunkt. Det er et grundvilkår for os alle, at ensom er en del af livet. Og værst er det, når ensomheden tager over og får magten.Får når ensomhed tager magten, efterlader den ikke noget tilbage til os - vi bliver magtesløse, og ved ikke længere hvad vi skal. Da kan det mærkes som står man på bunden af livet og råber af sine lungers fulde kraft, men ingen ser en eller høre en. Men man bliver set og man bliver hørt. Midt i mørket er man ikke alene og midt i ensomheden er man ikke overladt til sig selv. Vi har Gud. Ja, tak kunne man tænke - hvad skal han nu blandes ind i det for? Men det skal han, fordi Gud, der skabte hele verden, universet, planter, planeter og dig & mig, han valgte at prøve, hvordan det er at være ligesom os. For virkelig at kunne forstå os, så valgte han at lade leve et liv som et menneske. Og der oplevede han ensomhed. Som menneske blev Gud svigtet, hånet og overladt til sig selv. Han var i ensomhed flere gange, og en enkelt gang følte han tilmed at Gud havde forladt ham - så meget menneske blev han nemlig. At han mærkede, hvordan det føles, at Gud er væk. Det kan vi bruge til noget! For den erfaring tog han med sig, og den erfaring deler han med os hver gang vi føler os ensomme. Så sidder han med os i mørket, råber med os fra bunden og går med os ind i livet med nervøsitet og ængstelse, fordi vi betyder noget for ham. Fordi du betyder noget for ham. Ensomheden fjerner Gud ikke, men han svigter dig ikke i den.
Bookmark
Email This
Kommentarer (3)
...
skrevet af heidi, september 17, 2009
ja selv om vi sommetider føler os alene og ensomme, så er det en trøst at vide at vi aldrig er overladt til os selv. og som du siger så fjerner Gud ikke ensomheden men han svigter heller ikke. man kan også udtrykke det som den norske sanger bjørn eidsvåg synger "jeg kan ikke gå alle skridtene for dig, du må gå dem selv, men jeg vil gå dem med dig" sådan er det med Gud han går sammen med os på livets vej. sådan oplever jeg det i hvert fald
Retfærdighedens ensomhed ?
skrevet af Ensomheden over alle grænser ..., november 01, 2009
Gud var åbenbart på ferie, da jeg i sin tid sad totalt isoleret i 13 måneder i Vestre Fængsel, i en sag uden vidner - det er mange år siden, men savn, ensomhed og svigt svider og river stadig i sjælen !
Det nærmeste jeg kom på Gud var, da fængselspræsten gav mig 20 Cecil - glemmer det aldrig - mon Gud ryger ? Bange for mennesker i dag ! Skriv kommentar
|
|||
| Senest opdateret: Tirsdag, 11. maj 2010 10:06 |
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
