


| Fattigdomsår 2010 |
| Skrevet af Anni Louise Albæk | |||
| Tirsdag, 11. maj 2010 09:51 | |||
|
Det er ikke sikkert, at der er mange, der ved det, men faktisk er 2010 EU's fattigdomsår. Det er et år, hvor vi sætter fokus på at bekæmpe fattigdom. Og det gælder ikke kun den fattigdom vi møder i andre lande, men også den fattigdom, man kan møde i Danmark bare ved at bevæge sig ned i byen, eller den fattigdom der bliver skjult bag skammen. Skammen Og netop skammen fylder meget, hvis man føler sig fattig. Ulempen ved at leve i så priviligeret et land som Danmark er, at vi nemt kan bilde os ind, at man selv er skyldig i sit liv. Med det mener jeg, at vi selv langt hen af vejen har et ansvar for vores liv, og vi har muligheder i Danmark for at få uddannelse, karriere og så videre. Men alle disse vidunderlige muligheder, kan også give os den vildfarelse, at fattigdom er selvforskyldt, og det blot handler om "at man skal tage sig sammen". Hvis verden var så enkel, ville vi slet ikke skulle uddele julehjælpspakker i kirken, vi kunne lukke alle væresteder og fyre alle socialrådgivere. Verden er desværre ikke så enkel, for faktum er, at der findes massevis af mennesker, der kæmper i hverdagen, men trods det så er der bare ikke nok midler til at få en hverdag til hænge sammen. Vi skal have udryddet den tanke, at man skal skamme sig over at bankbogen er tom. Det er ikke bankbogen, der viser omverden hvilket hjerte, der banker i brystet. Ung og fattig Det kan være ekstra svært at være ung og fattig. Det har alle dage været sådan, man vurderer hinanden på tøjet, gaverne, rejserne. At det burde være anderledes er en anden sag, men sådan er virkeligheden. Hvis man ikke har så mange penge hjemme, bliver man gennem tøjet, den manglende laptop, den manglende i pod, den manglede telefon osv. anderledes. Man er ikke som de andre, og det mærkes, også selvom man både har tøj og mad. Man kan blive socialt udstødt ved ikke at kunne følge med i moden. Det slår mange ældre som en forkælet tilgang til livet, at føle sig udstødt over ikke at følge med moden, og ja, sammenlignet med så mange andre kriser, så kan det forekomme overdrevet. Men for det unge menneske, der står i livet og er dybt afhængig af sin sociale omgangskreds, er netop et sådant drag over nakken medvirkende til en dyb følelse af at være fattig, og tilmed mindre værd som menneske. Penge er ikke selvværd Det er her at fillmen knækker, når penge og selvværd bliver koblet sammen. Det må ikke være sådan, at man føler sig mindre værd, hvis man ingen penge har. Eller at har man penge, så må man ikke klage over livet. Penge giver ikke i sig selv et menneske lykke, for det kan kun andre mennesker gøre. Pengene kan ikke give os et fornemmelse af, at vi er elsket som mennesker. Netop derfor skal penge og selvværd ikke hænge sammen. Fattigdomsår Der er ingen tvivl om, at vi skal bekæmpe fysisk fattigdom, at vi skal bekæmpe at mennesker lever som socialt udstødte, MEN samtidig skal vi også bekæmpe den vestlige verdens tanke om, at pengene giver dig menneskeværd. Det er nemlig en værdi, man ikke kan købe, og menneskets værdi kan man ikke give en pris på. Det er en værdi, vi har fået helt gratis af Gud. Se det kan man kalde en rigtig god handel. Du er værdifuld, fordi du er - og det er dette menneske, som Gud elsker.
Bookmark
Email This
Kommentarer (0)
![]() Skriv kommentar
|
|||
| Senest opdateret: Tirsdag, 11. maj 2010 10:10 |
Gadepræst Anni Louise Albæk blogger om indtryk fra arbejdet på gaden.
| Bed for verden |
| MMS Blog |
| Studentermenigheden ... |