Gadepræst for unge i Århus

Her den anden aften var jeg på vej gennem byen med en frivillig i gadepræstprojektet. Vi går og taler om alt og intet. Hygger os med aftenluften, forårets komme, fuglene synger....det er bare hyggeligt.

Lidt foran os ser vi en gruppe unge drenge, der er på vej i byen. De er larmende, men virker glade. Der er dog en dreng fra gruppen, der har en anden udstråling. Han virker aggresiv og råber en masse. Da han går forbi os vender han sig om og råber "ludere" efter os.

Inden han råber, kunne jeg ligefrem mærke, hvordan han vender sig om, og lægger an til at skulle råbe. Og så kommer det ud - råbet efter to fremmede på en gågade i en by i Jylland. Det kan virke uskyldig - han mente sikkert ikke noget med. Og det gjorde han sikkert ikke - han havde en dårlig dag, hans kæreste havde slået op, hans forældre skældt ud, hans grænser var måske blevet overtrådt; der er sikkert en masse forklaringer, der kan gøre det forståeligt, at han råbte. Det kan virke så uskyldigt - man kan prøve at ryste det af sig. Men det er ikke altid så let......

Vi kan alle gøre ting, der virker uskyldige. Det kan være handlinger, der ikke helt er ok, men som vi alligevel gør - "det betyder ikke så meget". Men her overskrider vi en grænse, et lille skridt ind over vores grænse for, hvordan man er som menneske. Det er ikke til at mærke de små grænseroverskridelser, men de sker. Som vi vænner os til dem, bliver det umærkeligt. Så er det nemt at gøre hele tiden - man kan ikke længere mærke, hvor grænsen går.

I Bibelens første kapitel fortælles der om, hvordan Gud skabte verden ved ordet. Gud talte og verden blev til. Ordet skabte. Det var Guds ord, der skabte den verden, som vi går rundt i. 

Det at "skabe med ord", har Gud givet til os.Vi kan godtnok ikke lige skabe en ny ipod ved at sige det højt, men vi skaber mellem hinanden. Når jeg kalder et menneske for "en god ven", er det dels fordi det er en god ven, men den person bliver en god ven. Vi tager nemlig ord til os - vi bærer dem os. Hvis folk synes du er sød, så bærer du det med dig i dit hjerte, og her skaber ordet dig som person. Ord skaber.

Når man går gennem gaden - eller gennem livet - vil man møde folk, der råber efter en. Kalder en navne, som man ikke bryder sig om. Det er svært ikke at tage de navne med sig i hjertet, og det er svært ikke at blive ked af det. Ens grænser bliver overskredet. Og så er det ikke længere en uskyldig spøg, for en grænse er en grænse - de skal ikke overskrides, når hjertet tager skade.

Vi skal forsøge at værne om hinandens og egne grænser, så de ikke bliver usynlige - og livet ligegyldigt. For det betyder  noget, hvad vi kalder hinanden. Så næste gang du er nede i byen, og har lyst til at kalde en for noget grimt - tænk på, at det du kalder en person vil blive båret med i hjertet.

For Ord skaber nemlig!

Kommentarer (2)

...
skrevet af Anne, maj 05, 2008

Uha fik helt gåsehud af at læse det. Det er bare så fantastisk hvilken magt vores ord har.

...
skrevet af Anni Louise Albæk, maj 06, 2008

Ja, vores ord har mere magt end vi regner med - derfor er det også så vigtigt, at vi ikke misbruger ordet til at skade hinanden. Vi skal tale ordentligt.
Grundtvig sagde engang, at ordet er frit, men hænderne bundne. Det betyder, at vi altid skal have lov til at sige det vi vil, altså ingen cencur på talen; men at vi ikke må ty til at bruge hænderne til at skade hinanden. Det er jeg helt enig i. Vi skal sige vores mening; men når ord er med til at skade et andet menneske, har vi blot flyttet vore hænder over i ordet. Vi skal ikke kalde hinanden øgenavne! Det skader, gør ondt og nedbryder et menneske.

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar