Gadepræst for unge i Århus

"Gud er Død"

Ordene er skrevet med i hast på væggen men en sort spraydåse. Det er skrevet med de der kunstneriske bogstaver, som kreative menneske har. Gud er Død.

Jeg bliver ofte spurgt, når jeg går på gaden, om jeg virkelig tror på Gud - eller om det bare er noget jeg skal, fordi jeg er præst. Jeg svarer dem, at jeg faktisk tror på Gud, og ikke kun fordi jeg er præst, eller jeg skal. Jeg tror på Gud, fordi jeg ikke lade være. Jeg forsøgte, da jeg var yngre, at lade være med at tro på Gud. Jeg tænkte, at det måske ville være nemmere at leve sit liv så. Så ville jeg kun holde mig til fakta, og til det jeg kunne se med mine egne øjne. Så skulle jeg kun tage stilling til alt det målbare.......det holdt ikke længe, mit forsøg på at sige, at Gud er død. Livet blev ikke nemmere af det. Jeg opgav mit forsøg og måtte erkende, at det ikke er alt, der behøver at blive målt og vejet for at holde stik. Nogle gange ved man bare dybt i sit hjerte, at noget er til. Man kan jo heller ikke måle kærligheden - man kan kun føle den. På samme måde er det med Gud - man kan føle det.

Alle de tanker går igennem hovedet på mig, da jeg ser graffittien, der erklærer at Gud er død. Der kan være mange grunde til, at man føler at Gud er død. Måske fordi der er ondskab i verden og nogle gange synes det somom at mennesker kun er ude på at slå hinanden ihjel eller overbevise dem om, at der kun findes en måde at leve sit liv på: nemlig deres egen. Derfor slår mennesker hinanden oveni hovedet, alt imens de råber af deres lungers fulde kraft: "Jeg har ret, jeg har ret, jeg har ret" og samtidig siger de; "Du tager fejl, du tager fejl, du tager fejl". Nogle gange kan man græmmes over onskaben og føle at Gud er død. Men det nu os mennesker, der skaber ondskaben. For Gud er kærlighed, men man kan nemlig ikke tvinge kærlighed igennem - kærlighed er altid frivilligt, og derfor kan Gud ikke tvinge os til at elske. Det må vi selv mærke, at vi skal - men Gud elsker os hele vejen gennem ondskaben. Alle - selv de allermest onde mennesker, dem elsker Gud.

Eller måske har forfatteren til "Gud er Død"-graffittien følt, at Gud ikke er til. Kan ikke længere føle Gud. Når man ikke kan føle Gud, kan det være svært at vide han er til. Gud synes ikke længere nærværende. Det er svært. Der er mange store kristne mennesker, der har følt det; men når det rammer en selv, er det ligegyldigt at andre har følt det samme. Det er som at strande på en øde ø helt alene - en ø, der kun er en plet af sand og en enkelt palme midt i ingeting. Så er Gud langt væk. Så kan man kun råbe at Gud er Død. Og nogle gange er det lige præcis, hvad man har brug for. Nemlig at råbe til Gud, at nu stopper festen. Nu tror jeg ikke mere på dig, du er dum, du må være Død. Du er i al fald død for mig. Nogle gange er råbet den eneste måde, man kan tale til Gud på. Men modsat ens forældre, der nok ville blive ret sure, så vender han ikke sit øre væk; men lytter. Hører det. Lytter. Hører det. Forstår det - og elsker dig.

Nå ja, og så passer det - det der med at Gud er død. Han er død. Han døde på korset. Helt og aldeles død. Men han blev levende igen efter han havde været død i tre dage. Jesus. Han døde på korset, og lå tre dage i en grav. Så stod han op - genopstod - og viste os, at døden ikke har det sidste ord i verden. Det har Gud - det har kærligheden, den kærlighed, der ikke kan måles.

Kommentarer (2)

Gud virker død nogle gange..
skrevet af Caroline , januar 21, 2009

Det er langtid siden denne blog er skrevet, men har lige lyst til at udtrykke mine tanker omkring; Gud er død!
I dagens Danmark er det ikke så smart at sige, at Gud er til.. Jeg er et ungt menneske med hele livet foran sig og jeg kan da ikke tro på Gud hører jeg tit mine klassekammarater sige i 10. kl... Hvorfor tror du på Gud, Caroline? Jeg har det ligesom du havde det, som du har beskrevet det da du nok var på min alder! Man kan ikke lade vær med at tro på Gud, når man først har givet ham lov til at fylde en med kærlighed.. man kan ikke slippe ham helt igen! Men, men - der kommer selvfølgelig tider også for mit liv og sikkert også dit som gadepræst, hvor man kan føle sig ene og forladt!
Alle kan føle sig forladt! Selv den der tror mest gør det! Tag f.eks. Moder theressa.. Hun tvivlede meget på Gud! Men, hun vidste han holdt fast! Og med Jesus som vores forbilled, ved vi at Gud selv ved hvordan forladthed og råben efter Gud føles: Min Gud, Min Gud - hvorfor har du forladt mig? Jesus kendte følelsen, fordi han var et menneske.. Han havde menneskekrop og gjorde og følte som mennesker! Denne råben på korset, tænker jeg tit på! Selv en Guds søn, kan føle sig forladt!

Under dine vingers skygge
som i barndomshjemmet trygge
vandrer vi trods storm og slud;
fries vi end ej for fare,
dog fra mørkets magt og snare
du bevarer os, vor Gud.
(Den danske salmebog, nr 50)

...
skrevet af Anni Louise Albæk, februar 03, 2009

Det er en udfordring at tro på Gud, for ærlig talt ville det være nemmere, hvis vi ikke gjorde det. Men sådan er det. Det er ikke en nem vej at gå, men det giver så meget mere at lade sig fylde af Guds kærlighed, at det er besværet værd.

Navn

Email

Overskrift

Kommentar

smaller | bigger

Indtast de viste karakterer

Tilføj Kommentar