Gadepræst for unge i Århus

Tekst: skuespil over den Barmhjertige Samaritaner

Sommerlejr med Agent tema

Den barmhjertige samaritaner. Jeg tror I alle kender fortællingen om manden, der ligger i vejkanten som ingen vil hjælp – hverken præsten eller levitten. Men så kommer der en samaritaner forbi, som hjælper ham. Samaritaneren var et folk som ingen kunne lide, og som ingen gad være sammen med. De var udstødte og man forventede intet godt fra en samaritaner. De af alle ville i al fald ikke hjælpe en, og man ville da slet ikke hjælpe dem. Og så sker der det forunderlige, at manden der ligger i vejkanten bliver hjulpet af netop en samaritaner. En person som man regner for ingenting – der var ikke én, der ville have undret sig, hvis samaritaneren ikke havde hjulpet ham. Alle ville have forstået det. Men han hjalp alligevel. Samaritaneren valgte at hjælpe et menneske, der havde brug for hjælp selvom han ikke havde behøvet at hjælpe. Alle ville have forstået det, hvis ikke havde hjulpet, men han valgte at hjælpe. Han valgte at være den forslåede mands næste.

Det er noget vi nok alle kender. Det med at sige ja eller nej. Det er det samme som at vælge. I skuespillet som vi så før havde de to venner et valg. De kunne vælge at lade deres ven være en del af deres fællesskab, og de kunne vælge at lukke ham/hende ude. Og vi så to forskellige slutninger på historien. I den ene udgave valgt vennerne at sige NEJ, og derfor blev slutningen helt forfærdelig. I den anden udgave valgte vennerne, ligesom den barmhjertige samaritaner, at sige JA og slutningen blev god. Heldigvis går det ikke altid så galt som vi så først. Men det betyder ikke, at det ikke kan gøre ondt. Det kan gøre utrolig ondt at blive afvist at sine kammerater. Man står på kigger på, og bliver aldrig lukket ind i fællesskabet, og får aldrig muligheden for at vise dem hvem man er. Og jo længere tid man står udenfor, jo mere begynder man at tro på, at man ikke er noget værd eller sjov at være sammen med. Jo, det gør ondt, at blive afvist.

Men det er ikke kun den der står udenfor, som det gør ondt på. Det så vi også i skuespillet. Det gør faktisk også ondt at være den, der holder en anden udenfor. Der er mange grunde til at man holder en kammerat udenfor. Måske fordi man er bange for, at man selv en dag kommer til at stå der – så hellere lukke en anden ude end selv at blive det. Men dybt inde i en selv ved man godt, at det ikke er ok. Og det kan gøre ondt. For man ved jo godt, at det sårer at blive lukket ude.

I Bibelen står der et sted, at man skal handle mod sin næste som gerne vil, at de handler mod en. Det betyder, at man altid skal tænke over hvordan den person, man møder, har det. Vil man selv gerne være i deres sted, når de møder mig? Er jeg en god person at møde? Det handler om at elske sin næste som sig selv. Vi kan gå længe og lede efter vores næste, der elsker os; men hvis man vender den om, så skal man spørge: er jeg en næste for den jeg møder?

I den anden slutning af skuespillet så vi, hvordan de to venner og den, der blev holdt udenfor, fandt ud af at være samaritanere for hinanden. for faktisk er fortællingen om den barmhjertige samaritaner ikke så langt væk fra virkeligheden eller den verden vi lever i, som vi tror. Vi møder faktisk samaritanere i hverdagen og vi er selv nogle gange samaritanere for andre. Det var tydeligt i den anden slutning, som endte med, at ingen af dem blev såret. Her så vi, at der kun skulle et ja til for at være en barmhjertig samaritaner. De to venner skulle bare sige ja, og vælge at lade den anden person være en del af fællesskabet. Og de fandt ud af, at der faktisk var plads til dem alle tre. De havde det alle godt, for det var plads til hver enkelt i fællesskabet.

Vi skal i livet, og her på sommerlejren, vælge hvilken vej vi vil gå. Hvilken vej i livet er DIN vej? Der er mange valg, og mange JA’er og NEJ’er der skal siges. Men det vigtigste vi kan være i livet er, at være noget for andre mennesker. Det vigtigste vi kan gøre er, at sige JA til et andet menneske. Man kunne kalde det en mission. Jeg ved, at I her på sommerlejren er på mission og er agenter, men man kan være agent på mange måder. Jesus var en slags agent for Gud, da han var her på jorden, og han viste os, hvordan vi skal opføre os overfor hinanden. Det var Jesu mission på jorden. Jesus satte sig selv i de nederstes sted for at vise os, at vi skal være hinandens næste. Han var agent for næsten.

Så nu vil jeg gerne udfordrer jer – I får en opgave som agenter: Vær mod jeres kammerater, både i jeres egen kreds og de andres kredes, som I gerne vil have, de skal være mod jer. Prøv her på sommerlejren at sige JA til hinanden, og vær den næstes agent. Det er en ekstra missionsopgave som I får af mig. Prøv det af, og I vil se, at der faktisk er plads til en ekstra i jeres fællesskab.

-         Amen