Gadepræst for unge i Århus

I Andres og Peter Lund Madsens show: ”Enden er nær”, fortæller de, at hvis mennesker forsvandt i morgen fra jordens overflade, ville der gå et antal tusind år, og man ville ikke kunne finde et eneste spor af menneskets eksistens på jordens overflade. Der ville ikke være et eneste spor efter os – man ville ikke kunne se, at mennesket har eksisteret. Alt ville være væk, operahuset i Sydney, Eiffeltårnet i Paris, Det hvide hus i Washington – væk. Menneskets eksistens vil være forbigående passage i jordens historie.

Og i det store perspektiv, hvor livet på jorden måske ender, hvor solen i vores solsystem holder op med at skinne, hvor verden, som vi kender den forandrer sig, da det er svært andet end at blive fanget af en snært af ligegyldighed. Når enden er nær, hvad betyder det så alt sammen?

Men at gå fra et perspektiv på hele universets historie og til at lægge en ligegyldighed ned over sit eget liv, er for stort et skridt. For et liv i ligegyldighed, er det samme som et liv, hvor relationerne, vi mennesker er sat i, ikke bliver værdsat. De relationer, vi har fået i livet, vil altid, om de så er sunde eller ej, betyde at vi må engagere os, og det fjerne ligegyldigheden. Du kan ikke være i en relation, hvor du ikke investerer dig selv.

VI mennesker bliver født ind i relationer. En mor, der bærer os i 9 måneder, en socialsammenhæng, der udvikler os, som dem vi er. Og ydermere bliver vi sat i en verden, der skal give os det, vi behøver for at overleve. Vi er med andre ord også i en relation til naturen.  Og her bliver vi mennesker virkelig nødt til at investere os. For i relation til naturen er vi også i et afhængighedsforhold så dybt, at uden naturen ingen mennesker. Vi er dybt, dybt afhængige af, at der i naturen findes det, vi skal bruge for at overleve. Samtidig er vi underlagt naturens luner. Vi kan trods store fremskridt i menneskeheden, ikke undgå at naturen til tider er stærkere end os, og til tider tager liv i hobetal. Vi er med andre ord sat i en verden, hvor vi ikke kan spille ligegyldighedens kort ud mod naturen - for vi er afhængige af den, både i glæden og ulykken.

Og vores forhold til denne natur? I mange år, ville man have sagt, at vi var underlagt naturen, og det er vi stadigvæk. Vi kan ikke flygte fra den jord vi lever på, og ej heller frasige os, at jordens klima påvirker os. Men med menneskets udvikling har vores forhold til naturen ændret sig. Vi udviklede os, og sammen med det potentiale vi besad, besad vi også muligheden for at ødelægge den verden, vi lever i. Den mulighed er lagt i skaberværket, og den mulighed greb vi, uden at tænke nærmere over det. Vi er alle som en godt i gang med at ødelægge den verden, vi lever i. Mange gider ikke høre den nyhed, og dårlige nyheder kan gentages så ofte, at de bliver netop ligegyldige, men det har vi ikke råd sker her. For prisen er ikke kun at klimaet ændrer sig, men også at menneskers liv er i fare. Dit liv er i fare.

I Bibelen er det beskrevet, hvordan jorden bliver skabt, og at Gud skaber mennesker og skaber dem som mand og kvinde. Derefter sætter han dem til at herske over naturen. Når man siger herske i dag, tænker mange nok på en diktator, der misbruger undersåtterne, og måske det faktisk er, hvad der sket i verden. Vi troede, vi kunne gøre alt.

Men at herske i Bibelen, er ment som noget helt andet, nemlig i betydningen: hav ansvar for jorden. Jorden blev skabt og vi fik et ansvar for jorden, netop fordi vi mennesker rummer så mange muligheder i os, så følger der med det et ansvar. Vi mennesker rejste os fra fire til to ben på savannen, og endte med at køre i biler rundt i verden, lavet af metal og plastic. Så stort et udviklingspotentiale besidder vi mennesker, at vi kan gå fra en træstav i hånden til en mobiltelefon i lommen. Det er intet mindre end utroligt, hvad vi mennesker kan præstere; men uden en ansvarsfølelse med, så bliver vores udvikling vores undergang.

Vi er skabt til at have et ansvar over jorden, fordi Gud tror på, at vi magter det. Han tror på, at vi kan passe på den verden, han har skabt til os.

Det er op til os at bevise at vi er voksne nok til opgaven, at Han ikke har taget fejl af os, men vi kan påtage os ansvaret for jorden, uden at forgifte både os og den.

Amen