Gadepræst for unge i Århus

Uha det er ikke nemt at stå på skøjter, hvis man ikke har prøvet det før. Man falder og glider hele tiden, og det ser heller ikke specielt kønt ud, når man glider af sted. Man har det måske lidt som Bambi havde det, da den skulle forsøge at stå på isen for første gang. Fuld af tillid til isen og egne evner, så kastede den sig ud på isen, og ikke mange nanosekunder efter, lå den flad på maven. Og trods indtil flere forsøg, så fandt den aldrig rigtig ud af det der med at stå på skøjter.  Den mistede simpelthen balancen igen og igen. Og sådan kan det gå – vi kan en gang imellem miste balancen. Der sker for os alle sammen. Alle mennesker mister balancen fra tid til anden gennem livet. Og nogle gange, så falder vi fladt på maven lige som Bambi.

Og det kan gøre ondt – og så er det ofte, at vi kigger derhen, hvor vi regner med at hjælpen bør komme, nemlig op ad. Vi ser mod himlen og spørger Gud hvorfor det lige er, at han ikke var der, da det gjaldt. Hvorfor greb han ikke ind og greb os, at det vi var ved at falde?

Det spørgsmål er der stille mange gange op gennem historien, for der er mange mennesker, der har været ude for en masse, der undrer sig over, hvor Gud har været. Er han også faldet og røget på glatis?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en fortælling, som jeg er sikker på, I alle kender. Nemlig juleevangeliet. Det handler om et par – Josef og Maria – der føder deres lille søn i stald julenat. Den søn er Jesus, der kommer til verden, for at give os håbet om en bedre verden. Men ikke længe efter, han er født, må Maria, Josef og lille Jesus flygte over hals og hoved. Kongen i landet havde i en spådom hørt, at der var blevet født en konge. Og han troede, at den konge, ville vokse op og støde ham af tronen, så derfor blev Kongen rigtig bange for at miste sin magt og sin kongekrone. Derfor beordrede han sine vagter til at gøre noget helt forfærdeligt. Han sagde at alle små børn i landet skulle dræbes. Og derfor gik hans vagter ud og slog alle små børn ihjel. Maria og Josef når at få informationerne og derfor flygter de. Så lige efter Jesus bliver født, skal han flygte af frygt for livet. Det er der ikke meget håb i, kan man synes.

Og sådan er det nogle gange. Der sker nogle gange noget forfærdeligt noget i vores liv, som vi ikke forstår og som ikke giver mening. Men når man hører det her, så glemmer vi, at der faktisk også skete noget helt fantastisk. For det lille Jesusbarn overlevede. Han nåede væk i tide, og voksede op og brugte resten af sit liv på at fortælle os om Guds kærlighed. Han overlevede midt i en katastrofe. Mit i døden der vandt livet og lod det ene lille barn leve. OG sådan er det med livet. Vi må ikke lade den ene lille bitte oplevelse, der rummer glæde og balance blive ødelagt af alt det, der ikke gik, som vi gerne ville have det. Det er glæde, freden og kærligheden alt for kostbar til.

Og sådan er det med Gud.  Det kan godt være, at vi falder igen og igen, men vi falder ikke gennem isen. Han holder altid en hånd under os og et øje på os. Og det er Jesusbarnet et bevis på. Så glædelig jul. Amen