|
Tekst: Matthæusevangeliet kap. 25, vers 31-46
Det er sidste søndag i kirkeåret. Den sidste søndag inden julen begynder. På næste søndag er det 1. Søndag i Advent, og julen er i gang. Vi synger ”Vær velkommen Herrens år”.
Men inden skal vi altså have slutningen overstået. Den sidste søndag i kirkeåret i slutningen af november. En måned, hvor det har regnet hver dag på nær to dage. En sidste søndag inden festen, og som slutninger kan være, så kan denne søndag nemt forekomme lidt flosset i kanten. Dagene for året er næsten brugt, og luften er langsomt gået ud af ballonen. Mange holder regnskab over året, der er gået – hvad gik godt, hvad gik mindre godt? – hvad har vi mistet og hvad har vi vundet? Og man ser frem mod tiden der kommer. Og netop på denne dag ligger teksten om verdensdommen. En fortælling om Gud, der gør regnskab over os mennesker. Hvem er mistet og hvem er vundet? Hvem skal gå bort til evig straf og hvem skal have evigt liv?
Dette er fortælling, der kan få de små hår til rejse på mange. Enten fordi man i fryd regner sig selv for de frelste, eller i frygt for at man må regnes blandt de fortabte.
|
|
Læs mere…
|
|
|
Det er sjældent, at det skaber problemer at mennesker befinder sig i en kirke. Normalt ville man klappe i hænderne af begejstring, men begejstringen var lille at spore, da de mennesker, der befandt sig i kirken, var mennesker, der af frygt for livet og fremtiden havde søgt skjul og beskyttelse under kirkens tag.
Der er blevet talt, talt og talt om irakerne i Brorsonskirken. Talt om sagen, talt om kirken og talt om staten. Og midt i det hele var der en flok mennesker, der kæmpede for livet, som blev genstand for en gammel strid om forholdet mellem kirke og stat.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 23. november 2009 20:40 |
|
Læs mere…
|
|
Tekst: Matthæusevangeliet, kapitel 22, vers 34-46
Der findes en sang af Blind Melon, hvor de synger:
Hey look at him! Ill never live that way.
But thats okay
Theyre just afraid to change
Det betyder: ”Se på ham, sådan vil jeg aldrig leve, men det er ok (synger forsangeren), for de er bare bange for at ændre sig.” Den følelse, tror jeg mange af os kender til. Hvor ofte ser vi ikke på et andet menneske og tænker, godt det ikke er mig, og hvor ofte bliver vi ikke fanget i situationer, hvor forandringer kan forekomme skræmmende? Hvor vi ikke har lyst til at ændre noget, fordi alt er lige som det skal være?
|
|
Læs mere…
|
|
I Andres og Peter Lund Madsens show: ”Enden er nær”, fortæller de, at hvis mennesker forsvandt i morgen fra jordens overflade, ville der gå et antal tusind år, og man ville ikke kunne finde et eneste spor af menneskets eksistens på jordens overflade. Der ville ikke være et eneste spor efter os – man ville ikke kunne se, at mennesket har eksisteret. Alt ville være væk, operahuset i Sydney, Eiffeltårnet i Paris, Det hvide hus i Washington – væk. Menneskets eksistens vil være forbigående passage i jordens historie.
|
|
Læs mere…
|
|
Tekst: Matthæusevangeliet kapitel 6. vers 24-34
Vi har alle bekymringer. Fra de mere banale bekymringer til de store livs omvæltende bekymringer.
Vi bekymrer os om, hvorvidt vi kan nå at handle ind, om vores kalender hænger sammen, vi bekymrer os beslutninger, som vi skal træffe, vi bekymre os om vores fremtid, hvordan skal det gå os alle sammen, hvordan skal det gå mig, hvordan skal det gå miljøet. Ja, der er nok at bekymre sig om. Fremtiden kan, om det så blot dækker dagen i dag, være en plagsom affære at have tanker om.
Vi bekymrer os for livet. Og i dagens evangelietekst, siger Jesus så, at det skal vi lade være med.
|
|
Læs mere…
|
|
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Næste > Sidste >>
|
|
Side 3 ud af 9 |