Gadepræst for unge i Århus

I disse år bliver der udgivet mange bøger om det lykkelige liv. Bøger der kan hjælpe os til at få et lykkeligt liv. Bøger om balance, velvære og sundhed. Bøger der skal ændre vores tankegang, så vi ser det positive i livet og dermed bliver glade. Bøger om livet, og om at vi selv har magt over livet.

Vi lever i en tid med en overbevisning om, at vi mennesker selv kan kontrollere vores liv. Gennem øvelser og ændring af tankemønstre kan vi opnå et liv i balance med os selv. Vi kan opnå det, vi ønsker, bare vi ønsker det nok. Verden er blevet vores legeplads, og vi kan som små konger selv regere i vores liv. Sætninger som ”Dit liv kan blive som du ønsker det” og ”Du er den vigtigste i dit liv” – underforstået, du skal opfylde dine egne behov før andres – høres overalt. Selvhjælpsbølgen har oversvømmet os.

Har I nogen sinde prøvet at blive væk? Sådan rigtig væk? Man kan blive væk fra meget. Man kan som barn blive væk fra ens forældre. Pludselig er hele ens verden forvandlet til et hav af ben, og ikke et af disse ben fører til mors trygge favn. Man kan blive væk på et landkort. Pludselig ved man ikke længere, hvor man er henne. Man kan hverken finde hoved eller hale på koret, og når man ser sig omkring virker alt fremmed. Man kan blive væk fra et andet menneske. Et menneske man har kendt godt, kan man pludselig ikke længere kende. Man står overfor hinanden, men den genkendelse og intimitet, der før var, er væk. Man er som to fremmede, der kigger på hinanden. Man er blevet væk for hinanden. Man kan også blive væk i sit eget liv. Man kan ikke længere finde frem til livet, eller meningen med det. Livsgnisten er væk, og man ved ikke længere, hvorfor man overhovedet er til – alt synes meningsløst.

Tekst: Matthæus evangeliet kap. 26, vers 17-30

Nogen må våge i verdens nat,

Nogen må tro i mørket,

Nogen må være den svages bror,

Gud, lad din vilje ske på jord.

Hjælp os at følge dit bud. Amen

”En af jer vil forråde mig”. Ordene klinge i rummet. Det er en aften, men ikke som alle andre. Det er begyndelsen på påsken, og dermed en festaften. Man samles i familierne og fejrer at Moses for længe siden førte jøderne ud af Ægypten, og dermed befriede dem fra slaveriet. Det er grund til at feste og fejre, grund til at være glade. De er ikke længere slaver, men er frie. Og til denne aften, hvor man burde takke Gud, der siger Jesus, at der er en, der vil forråde ham. Et menneske, for hvem det var bedre for, at det aldrig var født.

Mens jeg læste, havde jeg mange tanker om djævelen. Hvad var det, hvem var han, og var djævelen en realitet i verden? Især når jeg læste Jobs Bog, blev min forargelse over djævelen stor. Og forargelse over djævelen har der været igennem tiden og er der stadigvæk, for hvordan kan man som moderne menneske tro på en djævel med horn i panden og trefork? For det er vel sådan mange forestiller sig djævelen ser ud. Ser ham som en mytefigur, der hører uoplyste mennesker til. Gud har vi fået fjernet fra myten, så han ikke længere sidder som en gammel, hvidskægget mand på en trone i Himlen; men djævelen har vi endnu ikke fået fjernet fra den myte, og derfor er han selvfølgelig svær at forholde sig til.