• Increase font size
  • Decrease font size
  • Default font size
praktik

Blogindlæg af Victoria Strøbæk

D. 13 december 2011

 

 

Praktik som gadepræst ved Anni Albæk i uge 49.


Jeg hedder Victoria og jeg går i 9.klasse, på en privatskole
i en lille by, som hedder Ryomgård. Jeg har været i praktik, som gade præst i
hele uge 49. Jeg valgte gadepræst, som praktikplads fordi jeg har stor
interesse for at hjælpe skæve eksistenser og folk der bare har brug for hjælp.
Mit største ønske er at starte et herberg for hjemløse eller for sindslidende,
så gadepræst synes jeg ville være en god måde at få indsigt i miljøet.


Da jeg mødte mandag, startede vi med at gå op til
værestedet: Bazen, som er ejet af foreningen sind. Bazen er et sted hvor folk,
med forskellige sindslidelser, kan komme fra gaden komme og få en snak, noget
kaffe eller te. Om aften bliver man enige om hvad der skal laves til aftensmad
og så hjælper man til, nogle handler ind, nogle laver mad og andre dækker bord.
I mandags da mig og Anni var der, fik vi rødbedesuppe til forret og til
hovedret fik vi kartoffel, brun sovs og frikkedeller. Mandag viste mig, at hvor
lidt man skulle gøre for at gøre et andet menneske glad.



Tirsdag skulle jeg møde tidligt, fordi Anni skulle ud at
holde foredrag for en konfirmandklasse i Tranbjerg. Foredraget gav mig en
indsigt i hvad Anni laver, som gadepræst. Foredraget handlede om nogle
oplevelser hun har haft og om hvad hendes arbejde går ud på. Efter foredraget
fik Heidi (Diakon, frivillig hos Anni) og jeg besked på at vi skulle pakke
gaver ind, så vi sad og pakkede gaver ind mens vi drak varm kakao, indtil vi
skulle over til Vor Frue kirke. I Vor Frue skulle Anni endnu engang fortælle om
hvad hun laver på gaden, denne gang var det bare til en klasse fra Samsø.


Om aftenen skulle jeg til bibel læsning, det var helt vildt
hyggeligt, vi sad fire mennesker og grinede over søde og sjove steder i den
gamle testamente, mens vi drikkede kaffe og varm kakao.



Onsdag var en rigtig nem, men hyggelig dag. Jeg mødte
klokken 7, hvor vi skulle se film og spise slik. Filmaftenen var for dem, som
frivilligt hjælper Anni, jeg tror vi var omkring 9. Vi spiste en masse slik og
nogle småbrændte popcorn. Det var så det vi lavede onsdag aften.


Torsdag var der drop-off på Studsgade. Drop-off varer en
halvanden time, man kan komme ind og snakke hvis det lige er det man har brug
for. Vi sang nogle salmer, uden at det blev meget højtidligt. Vi snakkede om
alt og ingenting, det var rigtigt hyggeligt.


Fredag der startede med, at mig og Heidi tog ud at handle,
fordi vi skulle lave mad til hjælperne til natkirken og en konfirmandklasse.
Til natkirken kom en digter og hans kone, som læste noget af deres egne værker.
Hele vor frue kirke, var oplyst af stearinlys og der var en nærmest
drømmestemning. Man kunne skrive en bøn og få den læst op til midnatsmessen,
man kunne også tænde et lys for et andet menneske.

Det var en perfekt afslutning, på en rigtig god uge.

Det har været en rigtig god uge, som har fået mine øjne op
for gadepræst-livet.

 

- Victoria Strøbæk.    



 





       



Â